Fisketure 2010!!
Fisketur den 28.12.2010
Her til morgen var der stadig åbent vand ind til Bette Skiv. Selv om jeg synes isen var kommet noget nærmere!!! Nå vi sejlede ud til den røde bøje, for at se om der skulle være en flad. Men det var ikke mange, der var til at få i tale! Så vi satte kurs over mod Onsevig. Men der blev vi nu forholdsvis hurtigt stoppet! Godt og vel halvvejs, blev vi mødt af temmelig meget drivis. Så vi satte næsem mod Stengade Skov, og senere op på skrænterne ved Bermuda trekanten. Men der var IKKE noget der ville lykkes i dag.
Vi fik i alt tre torsk der kunne holde mål, og fem rigtig pæne isinger. Jeg ville godt vide om Klaus (MS. Fie) har fået noget. Han gik sydpå.
Fisketur den 21.12.2010
I dag ville Per og jeg ud og lede efter lidt, og måske en torsk. Og for en gangs skyld havde Per taget haglsprøjten med. Det temmelig koldt for fingrene, men lidt fik vi da med hjem. Per fik 8 pæne isinger og en skrubbe. Og vi fandt da også torskene, langt om længe.
Per fik 5 der holdt mål, og en på et par kilo. På den anden front fik han en enkelt fugl.
Jeg måtte selv nøjes med 6 pæne isinger. Men alligevel havde vi en rigtig god dag på vandet. Og det er en fornøjelse med den nye motor.
Fisketur den 19.12.2010
Nu skulle den nye motor prøves, på sin første fisketur. Det var stille vejr, og da disen forsvandt i formiddags, var der god sigt.
Jeg ville ud og prøve nogen nye jagtmarker, nede syd for den grønne bøje, nede i 'hullet'. Der er over 50 meter dybt, men jeg kunne nu ikke finde andet end undermålere. Så prøvede jeg 'Blindtarmen', der er en gammel flodseng med mellem 20 og 30 meters vanddybde. Men der var resultatet det samme. Men da jeg kom ud på det flade område med 18 meter vand, fik jeg 6 pæne isinger, og en torsk på 40 cm.. Så den måtte med hjem til Annelise.
Men det var så kolt hele dagen, at linen frøs fast på spolen!!!!!!!!
Fisketur den 31 okt. 2010
Der var lovet stille og mildt vejr i dag, og jeg havde 5 pakker orm i overskud, fra foregående dages fiskeri, så jeg tog alene en tur over nord for Tårs! Vejret var så godt for årstiden, at man næsten ikke tror det!!! Det var havblik næsten hele tiden. og jeg kunne se marsvin og ænder.
Ud over det strålende vejr. så havde fiskene også lyst til at bide!!! I løbet af en tre timer havde jeg brugt to pakker orm, og fanget 27 fladfisk. ( mange isinger omkring 600 gram, og en skrubbe på 1 kg). Plus en pæn torsk. Da jeg synes jeg havde nok fladfisk sejlede jeg nemlig hjemad. Men gjorde lige et stop ved den røde bøje, på knap 20 meter vand. Her var der en enkelt pæn torsk, og en masse småtorsk, og småisinger, der selvfølgelig alle røg ud igen. En SUPER dag.
De to foregående dage havde ikke været særlig givtige, men lørdag fik Torben og Mikkel da et par fladfisk. Og man kunne sagtens se, hvem der måtte tage sliddet på hjemturen.
Dagen før, var Gino og Jaap med ude, og de fik også lidt fladfisk og 3 rimelige torsk. Men ikke noget særligt.
Fisketur den 26 okt. 2010
I dag var Gino, Jaap og jeg en tur oppe ved nordenden af Stengade Skov. Vi havde heldigvis en rigtig god dag. Og vi fangede pæne fisk næsten hele dagen.
Gino og Jaap fangede tilsammen 46 fisk. Med 10 pæne rødspætter imellem. den største vejede 1250 gram.
Når man fanger fisk, så er der jo også nogen der skal renses!!!!
Jeg fangede selv 4 pæne rødspætter, Og havde i alt 14 fiskmed hjem.Det var lækkert vi havde en god dag, for i søndags var vejret ikke så godt, og både Gino og Jaap var syge, og vi måtte sejle ind uden at fange noget.
Fisketur den 17. okt. 2010.
I dag var det det flotteste vejr på Langelandsbæltet. Meget af tiden var det havblik, eller næsten havblik. Og vi så masser af marsvin. Og der var mange edderfugle og knortegæs.
Det var let frostvejr, og næsten vindstille, da vi lagde ud klokken halvni. Med en svag nordgående strøm, startede vi med at afsøge ud for Stengade Skov. Men der var ingenting, der ville bide. Så søgte vi efter torsk, på skrænterne sydøst for Bermuda trekanten. Heller ingen ting, og nu var strømmen sydgående, så vi futtede over til Lolland, og lagde os på det store område med melem 5 og 10 meter vand. Og nu skete der noget. I løbet af de næste timer fik vi lige omkring 140 store isinger og skrubber indenbords.
Den størrest skrubbe vejede 1.17 og isingen 0,778.
Selv om billeder er taget i modlys, kan man godt se, at der er STORE fisk
Så store isinger går der, så de knap kan være på en almindelig stegepande. Jeg fik selv de 43 fladfisk!!!! 18 store skrubber, og resten isinger!!!
Fisketur i uge 40!
I uge 40 havde vi besøg fra Holland. John, Piet og Gerwin. de ville gerne ud at fiske lidt, og torsdag blev vejret endelig så det var til at sejle ud.
Det lykkedes også at fange en del pæne fisk, selv om mængden og størrelsen ikke var helt overvældende. Men alligevel var der jo nogen fisk, der skulle renses.
Dagen efter ville vi prøve om der var lidt torsk at finde, så vi var en tur over Bermuda trekanten. Men det blev kun til et par hvillinger.
Vinden var frisket fra nord, og det var ikke så rart for John, at være derude, så vi prøvede om vi kunne finde lidt læ, ovre under Onsevig. Men den var for meget i nord. Så vi opgav forholdsvis tidligt. Men fik dog et par flade med hjem.
Fiskekonkurrence!!!!
Den 2. og 3. oktober, blev der afholdt DM i Fladfisk, fra Onsevig havn.
Bette skiv var med, og ombord var Leonard, Kim og mig selv!!!
Jeg var så ubeskeden, at jeg selv fangede den største rødspætte, der blev fanget.
Det var nu ikke så svært, for der blev kun fanget to rødspætter under hele stævnet. Og dem fangede vi på Bette Skiv.
Det var rigtigt sjovt at være med, og alt forløb glat, selv om vi var 80 både med!!!! Det var kun vejret, og der med fiskene, der drillede. Men det var jo ens for alle.
Fisketure i uge 38!
I uge 38, holdt Gerd og han far Walter, ferie på Langelang. Der skulle helst fiskes lidt, så vi tog nogen ture med Bette Skiv, når vejret var til det!
Vi fik da også fanget en hel del rigtig gode fladfisk, og da Gerd fik en rødspætte på 49 cm. mente han at hele ugen var reddet.
Jeg ville nu gerne kunne have fundet et par pæne torsk til dem, men det var ikke muligt. Vi fik en der lige kunne holde mål, og en på en halv meter, og så en masse små.
Fisketur den 10/11/12 sept.
Puuha, Nu er jeg lige ved at være lidt brugt. Den 11 kom Leonard og Kim til Langeland, for at træne til 'DM i Fladfisk'. De kom sidst på formiddagen, så vi kunne lige nå en eftermiddagstur. Vi var først en tur ude ved den røde bøje. Der fik jeg min første rødspætte i Langelandsbæltet. Men ellers var der ikke rigtig noget, Så vi futtede længere ind mod Tårs. Og der gik det slag i slag.
Og det var absolut ikke af de mindste. Og jeg fik en rødspætte mere!!!
Vi sluttede af oppe ved nordenden af Stengade Skov. Og sandelig om ikke jeg fik en rødspætte mere. Plus isinger og skrubber.
Lørdag sejlede vi op til Onsevig, for at lære området lidt at kende. Og det gav også en stak fisk til hver af os.
Søndag havde jeg lovet Jan og Sten, at vi skulle ud en tur. Vi brugte formiddagen ovre ved Tårs, der var ikke så meget strøm. Og da den forsvandt helt, gik vi over Til Stengade Skov, Hvor vi fiskede, til strømmen også forsvandt der. Vi fik en pæn dynge fisk hver. Så nu er der mad i fryseren igen.
Fisketur den 5 sept.
Søndag var det simpelthen forrygende godt sensommervejr. Og Steen og hans bror, plus Jan og Frank, ville en tur med ud og se, om vi kunne finde et par flade.
Jan ville gerne have nogen store skrubber, så vi startede på lavt vand, ovre ved Lolland. Det gav også rimeligt, men isinger og skrubber er ved at være blandet igen.
Senere ude på en grusbunke på 15 meter vand, fik Steen en pæn rødspætte.
Da strømmen gik helt slæk ovre på østsiden, vendte vi tilbage, over ud for Stengade Skov. Det gav også et par pæne skrubber. Steen fik en rigtig pæn een! Godt 100 pæne fisk til fem mand, er ikke helt dumt, en dag hvor strømmen driller!!!
Fisketur 23 august.
DMI og farvandsvæsenet havde lovet godt vejr i formiddags. Så klokken halvotte stod jeg ud af Spodsbjerg, med kurs mod møllerne ved Onsevig.
Jeg ville gerne have nogen isinger, så jeg fiskede på temmelig dybt vand.
Strømmen gik nærmest vestpå, så jeg drev fra ca. 10 meters dybde til op til 17 meter. En enkelt gang længst inde, fik jeg en lille skrubbe på, men ellers slap jeg helt for dem.
Det blev til 24 gode isinger, der næsten alle blev fanget på et nyt hjemmelavet forfang. Jeg fiskede i små 3 timer, og brugte een pakke børsteorm.
Af sådan en vask fuld friskfangede isinger, kan der blive et rigtigt godt måltid mad. Nå der så er friskplukket salat, med sursød fløde, nyopgravede kartofler, og persillesmør lavet med friskplukket persille, så fås det næsten ikke bedre.
De 6 mindste blev frosset til senere røgning. Resten blev flået til stegning.
fisketure i uge 30:
I uge 30 holdt Jan og Dirk ferie hos os, på Langeland. Det var meningen der skulle fiskes lidt, i løbet af ugen!!
Den første tur gik til området ud for Næbbe Skov, for at finde lidt flade.
Så var vi en tur ned omkring den grønne tønde, for at se om vi kunne finde en torsk. På vejen derned, fik vi et enkelt næbdyr.
Vi fik også prøvet 'Bermuda Trekanten*, og hullet ud for Spodsbjerg. Og skrænterne langs Næbbe Skov ned mod den grønne tønde, blev også afsøgt.
Det blev til en del pæne torsk, og mange udsættere, plus en hel del gode hvillinger. (De smager rigtigt godt, og der er en masse kød på dem i forhold til størrelsen). Men de helt store torsk, var jeg ikke i stand til at finde.
Fangsten blev filletteret med omhu, og det vi ikke kunne spise her og nu, blev frosset ned. Alt i alt et par gode dage.
fisketur den 20 juli 2010
Den 20 juli var vi 3 generation ude og fiske i langelandsbæltet.
Det vil sige min far og datter og mig, med min gode ven Anders.
Efter en stille start gik det ellers lige pludselig meget stærkt,
Vi fangede i alt med Anders hjælp ikke mindre en 56 skrubber og 3 hornfisk
Ann-Cathrine min datter (4½ år) fik flere gange 2 fisk op,
Den ene gang var der en skrubbe på ikke mindre en 45 cm og 880 gram, fanget på sandorm på 10 meter vand,
Jeg selv var ikke helt så god til det med store fisk men fangede dog en skrubbe på 43 cm og 771 gram .
Det var en herlig tur med masser af fisk og hygge.
Mvh. Per og Ann-cathrine M. Kristensen
Fisketur den 20 juli 2010
Per, hans lille datter på fem år, og hans far, var med ude en tur, for at lede efter de flade.
Per havde pumpet ca. 120 sandorm, i går, så klokken 10 stod vi ud fra Spodsbjerg, med kursen sat syd for Tårs. De første par timer gav ikke så meget. Men så begyndte strømmen at løbe nordenud igen, så vi drev med ca. en halv knob. Det hjalp.
Det var værst med Pers den lille, hver gang han vendte ryggen til hende, havde hun bid. Flere gange to på een gang. Og så fik hun også et par rigtig flotte hornfisk. På bundsnøre med sandorm!!!!!!!
Jeg havde glemt at få et kort i mit fotoapparat, men Per har lovet mig en kopi af nogen af hans billeder!!
I alt fangede Ann Katrine, hendes farfar og far, 38 flotte skrubber, og 3 hornfisk.
Jeg selv fik 21 skrubber ud af det.
Alt i alt en rigtig god dag på vandt, men en stor aldersspredning for de fiskende !!!!!!!
Fisketur den 8 juli 2010
I dag var Morten og jeg ude for at jagte lidt flade. Vi fiskede ud for Næbbe Skov. om formiddagen var strømmen så kraftig, at vi måtte ligge for anker. Og det gav ikke rigtig noget. Hen mod middag slækkede strømmen af, og var endda en overgang svagt sydgående, så vi kunne drivfiske. Det var bedre. Morten havde 26 flade og en pæn torsk med hjem. Og jeg fik 15 flade og to brugbare torsk.
Ses ved at klikke på den!!
Fisketur den 13. maj 2010.
Kristihimmelfartsdag og dagen efter, havde jeg lovet Ole, Ejner og Henrik, at hvis vejret var til det , skulle vi en tur på bæltet.
Da det blev over middag, inden vi fik os snalleret på vandet, blev på vores egen side af bæltet. Vi prøvede om der var nogen hornfisk, vi kunne få i snak, på vej ned mod skrænterne ved den grønne tønde. Men det var der ikke. Så prøvede vi, om vi kunne få en torsk i tale. Men de par stykker vi kom i snak med, var langt under den kriminelle lavalder.
Så der blev det kun til et par småhvillinger. Men det er da bedre end ingenting. ( Der var næsten ingen strøm, og det der var, var sydøst gående ) !!!!!!!!!
Så måtte vi jo prøve noget andet, Det blev til sandbankerne ud for Næbbe Skov. Det første sted vi parkerede, havde jeg ikke ramt rigtigt. Men næste stop var bedre.
Ejner lagde ud, med en temmelig stor skrubbe!!!!
Henrik synes det var sjovere at fange flere, selv om de ikke var helt så store.
Ole blev mere og mere tavs, for han fangede ikke noget!!!!!
Men da Color Line kom, begyndte Ole også at fange noget!!!
Da vi sluttede dagen af, havde vi allesammen, fanget ca. lige meget, og det hele var også røget i een balje.
Dagen sluttede med at vi spiste så vi revnede. Nye kartofler med masser af persillesmør, og dertil friskfanget fisk. Hvilling, skrubbefiletter og ising. Smørstegt på en god varm pande, og krydret tilpas. MUMS
Fisketur den 30/5 2010
Store Bededag havde jeg lovet Steen og 3 af hans kammerater, at tage dem med en tur på bæltet.
Det var meningen, at der skulle jagtes lidt af hvert, da de ville deltage i Munkebo konkurrencen.
På grund af vejret, var vi nød til at blive på Langelands-siden. Så det blev ikke til det helt store. Men Steen fik da en hornfisk, der var stor nok til at skaffe ham andenpladsen. 900 gram og 78 cm. Og Jørgen fik en hvilling, der gav en 5 plads.
Fisketur den 4/5 2010
Påskedag havde jeg lovet Jan og Dirk, at de skulle komme ud at fiske, hvis vejret var til det!!!
Vejret var rimeligt, men strømmen løb over 3 knob. Men ud at fiske ville de, så jeg prøvede at komme i bagvande, ovre på Lollandskysten. men jeg skulle for langt ind, så DER var ingen fisk.
Så gik vi ud på det store flade område på ca. 12 meters dybde, og kastede anker. Jeg måtte ha' 10 meter kæde og 40 meter reb ud, før ankeret holdt!!!
DER fangede vi 5 pæne isinger, 5 skrubber der HAVDE gydet, og 3 torsk.
For hjemad gående lavede vi et kort stop på 30 meter hullet, syd for midtfarvandsbøjen. På trods af at strømmen løb 4 knob, kastede det 2 torsk og to hvillinger af sig, på 10 minnutters drev.
Fisketur den 2. april 2010
I eftermiddag ville Leonard og jeg en tur på bæltet, for at se om det var muligt, at fange en pighvar!!!
Trods tobis og lokkemiddel lykkedes det os ikke at finde dem!!! Men vi fik da et par flotte isinger!!!
Fisketur den 31 marts. 2010
Så blev det til årets første tur til Hvide Sande!! Annelise mente det skulle prøves, selv om jeg var lidt i tvivl, om det var for tidligt. Men der var mange andre, der havde haft samme ide!!!
Men sildene var absolut også af den opfattelse, at det IKKE var for tidligt!!!!
Det er nemmest når man får renset det værste af dem ude ved havet. der blev 41. de 29 er lagt i saltlage til rygning. 4 i en pose til Sigrid og Harry. 2 smed vi på panden, til en mellemmad. resten er frosset ned til madding!!!
Fisketur den 26 marts. 2010
Nu blev BETTE SKIV endelig færdig, til at gå på havet igen. Så jeg var jo nød til at skulle ud og jagte nogen torsk. Hanne af Onsevig har fanget rimeligt med torsk, og enkelte gode langer, nordvest for Onsevig, på en 'knold' ude i sejlrenden. Så det skulle prøves. Men det var nu ikke lige min dag. Da jeg kom derop, løb strømmen 2 mil, og jeg kunne ikke finde een eneste fisk. Efter at have afsøgt knolden, gik jeg sydpå langs 20 meter linien, men det gav først fisk, da jeg kom ned til nederste østlige hjørne af Bermuda trekanten. Men der var de også, selv om de var for små!!!! Jeg fik to der kunne holde mål, og så havde jeg et par rigtig gode hug, der desværre gik igen!!!!
Fisketur den 9 marts. 2010
Så skulle de sidste orm fra i går bruges. jeg kom på vandet klokken 10. Strømmen var svagt sydgående, så jeg fiskede på 20 meter linien hele vejen fra den gule tønde, og ned til den grønne. Det var først da jeg kom ned til hullet, at jeg fandt dem. De stod på skrænten fra 30 til 40 meter. 5 rimelige stegetorsk, og 8 der kun lige holdt mål. plus to hvillinger.
De tre største blev taget fra, og lagt i fryseren, resten er allerede i saltlage, før rygning.
Fisketur den 8 marts. 2010
Så kom jeg endelig en tur på vandet igen. Jeg kom godt nok ikke ud af havnen før klokken 14. Men jeg oplevede noget temmelig usædvanligt 'havblik' på Langelandsbæltet. NÅ, det var lækkert at være ude, men det blev kun til to torsk, lige over målet. Jeg har en halv pakke orm tilbage, så dem skal jeg lige ha' brugt i morgen, inden jeg kører hjem!!!!
Fisketur den 6 jan. 2010
Så var det igen vejrmæssigt muligt at komme på bæltet.
Jimmy, Mogens, og Vagn var igen på holdet.
Igen en tur over til Lollands Siden, i dag løb strømmen så stærkt, at der var svært at fiske, og jeg kunne heller ikke finde dem. Vi mærkede ikke eet eneste nap!!!!
Så først på eftermiddagen satte vi kursen mod Næbbe Skov, for at se efter om der skulle være en torsk eller en hvilling til os i trøstepræmie.
Mogens fik en torsk, der holdt mål, og jeg fik også selv en. Og det var så den dag.
Klik på billederne, for at se en stor version.
Det var dagens udbytte, og det er selvfølgelig bedre end ingenting!!!